mandag den 31. juli 2017

Ferie i Danmark

Sidste uge bød på en ferietur rundt i Danmark. Det er altid spændende at være på ferie i ens hjemland, der har så meget spændende at byde på - smuk natur, dejlig mad, skønne hoteller og spændende mennesker. Der er også mange muligheder for at blive klogere på håndarbejde og håndværk. Her vil jeg give nogle eksempler:

Sorø Klosterkirke er en utrolig smuk kirke med det fineste vævede antependium med en broderet kant. Det er ikke lykkes mig at finde frem til hvem, der står bag.


Greve Museum findes en fin samling af hedebobroderier, som absolut er et besøg værd.


Designmuseum Danmark har lige nu to fantastiske udstillinger, som også er et besøg værd: Learning from Japan og I am black velvet - Erik Mortensen - Haute couture.


Broderi på en taske med petiti point. Der er brugt guldtråd og forskellige blå farver. Enkelt, men utrolig smukt med inspiration af Japan.


Uldbroderi på uldstof - Erik Mortensen......

I Middelfart besøgte jeg Garniture, der ikke helt levede op til mine forventninger efter, at butikken sidste år blev kåret til årets dejligste garnbutik af Hendes Verden.....

Frokosten fik vi på Holms Restaurant. I krostuen hang flere af de broderede bibelske skriftsteder, der var særligt populære fra ca. 1870 til 1930. Ingrid Lisby Schmidt har udgivet bogen Troens Ord om denne broderitradition.

Kroværten var glad for at vise broderierne frem og kunne fortælle, at et dog var af nyere dato. Nogle venner havde fået maskinbroderet teksten: Vorherre bevares.....


Flot broderiarbejde på uld. Den fulde tekst var: Fra klippens top ser han dig.

Turen rundt i Danmark fortsatte til Sønderjylland, hvor vi blandt andet besøgte området ved Højer. Vi besøgte Bådfolket ved Vidåen, der i løbet af arbejdsugen kunne bo i disse hytter - for 100 år siden....


Flot tækkemandshåndværk.

Jeg besøgte også Hanne i Højer, hvor jeg fandt disse fine maskemarkører af rav. De måtte med med hjem....


Det samme måtte denne bog, som jeg i løbet af turen rundt i Danmark fandt i et antikvariat i Næstved. 


Glade farver på en flot grøn baggrund.

Sidste stop på vejen var hos G-uld, der i går, søndag, havde åbent på gården i Ravning. Et dejligt sted, hvor de forventer i løbet af efteråret igen at holde enkelte åbningsdage. Det kan absolut anbefales.

Jeg håber, at alle mine links i teksten fungerer, så du kan finde mere info.....

God mandag
Kirsten

GemGemGemGemGemGem

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

.post-body img, .post-body .tr-caption-container, .Profile img, .Image img,.BlogList .item-thumbnail img{border: 0px;-moz-box-shadow: 0px 0px 0px;-webkit-box-shadow: 0px 0px 0px;box-shadow: 0px 0px 0px;} img {border:none;box-shadow:none; }